Sorø Drengekor er oprettet i 2012 ud fra et ønske om at fremme børne- og ungdomstilbuddene ved Sorø Klosterkirke. Koret består af 3 kor fordelt på en korskole for drenge i ca. 3. klasse, et drengekor, der synger sopranstemmen og et mandskor, der synger alt, tenor og bas.
Til koret er udover dirigent tilknyttet en sangpædagog Louise Pape, der underviser i sangteknik ved solosangstimer og en akkompagnatør Tórður Frímannsson á Brunni.
Koret har siden sin start været medvirkende ved gudstjenester og koncerter i Sorø Klosterkirke og har også lavet koncerter flere steder, heriblandt en korrejse til Lübeck , Flensborg, Paris og senest i England, med fokus på den traditionsrige evensong.
Det er Sorø Menighedsråd, der er korets arbejdsgiver, og derudover er der oprettet en støtteforening til at støtte koret i forbindelse med koncerter, stævner og rejser.